Kvinders overgangsalder og zoneterapi

Img 5487

Overgangsalderens forandringer kan virke skræmmende, og det kan være en udfordrende periode i livet. For nogen en livskrise. Den kan også være forbundet med ensomhed, da meget af det, der sker i overgangsalderen, stadigt er tabubelagt.

Overgangsalderen er en tid, hvor vi skal passe ekstra godt på os selv. Ændringerne i kroppens hormonproduktion gør, at vi er mere udsatte for en række ubalancer i kroppen.

Det vi ofte hører om er hedeture og generel ubalance i temperaturreguleringen. Så er det koldt, så er det varmt, så er det meget varmt! Men også andre symptomer som forstoppelse, gentagne blærebetændelser, dårlig søvn, hovedpine, ømhed i muskler og led o.m.a kan høre med til overgangsalderen.

Desuden er der den mentale del, hvor tristhed, humørsvingninger, hukommelsesbesvær og større tendens til stress, kan være symptomer. Listen er lang. I overgangsalderen skal kroppen finde en ny balance.

Heldigvis, kan der også være mange positive ting forbundet med at blive ældre. Måske kan du bedre mærke dig selv, er blevet bedre til at sige fra og har et klarere syn på, hvad du mener, og hvad du vil. 

 

Balance med zoneterapi

Der er meget, du selv kan gøre for at passe på kroppen i denne tid i dit liv. En af mulighederne er zoneterapi. I zoneterapi arbejder vi netop med kroppens balance. Blide tryk under fødderne, der fremmer balancen i kroppens organer og i hormonsystemet. Desuden er zoneterapi en metode, der bidrage til afspænding af muskler og bindevæv, og dermed lindre smerter og spændinger i bevægapparatet.

Zoneterapi er en meget afspændende behandling, samtidig med at der arbejdes direkte med at berolige nervesystemet – ofte kan den afslappende effekt mærkes med det samme. En form for lethed og ro.  Zoneterapi er en stille stund, hvor der absolut ikke er noget, der skal gøres. Tid til dig selv.

Ro i nervesystemet har vi alle brug for, men i overgangsalderen er det ekstra vigtigt. Kroppen prioriterer at producere stresshormonet kortisol over kønshormonet progesteron, hvis vi oplever meget stress. Den nedsatte produktion af progesteron (der i forvejen falder i overgangsalderen), kan forøge symptomerne fra overgangsalderen. Stress og overgangsalder kan minde om hinanden i deres symptomer, men de kan også påvirke hinanden.

 

Elementet jord

I zoneterapi bruger vi “de fem elementer” fra traditionel kinesisk medicin (TKM) til at forklare sammenhænge i kroppen. I TKM er jordenergien den energi, der opstår, når vi går fra en “årstid” til en anden. Derfor forbindes overgangsalderen med jordelementet. Vi mennesker går fra en årstid til en anden, og den tid er, som ordet siger, kun en overgang. En overgang til noget andet. Jordelementet har desuden stor betydning for vores fordøjelse og optagelse af næring. Derfor er det af stor betydning, at nære sig selv i denne periode – både bogstavelig talt i form af hvad vi putter i munden og i overført betydning, i form af at gøre ting, der giver dig energi.

Desuden er jordelementet det af de fem elementer, der er mest yin. Yin er det feminine element af yin og yang. Yin repræsenterer bl.a. det fysiske, det omsorgsfulde og det indadvendte. Så pas godt på din krop, udvis selvomsorg og mærk efter. Du er på vej ind i en ny årstid <3

 

Du kan booke tid til behandling HER

Kontakt mig meget gerne her, hvis du har spørgsmål: kontakt@zonesund.dk

Andre blogindlæg

Wengang zhai ycccz50xi64 unsplash

Zoneterapiens rødder

Måske er du typen, der bare lægger dig op på briksen og nyder behandlingen, uden at stille de store spørgsmål – bare det virker. Eller

Læs mere
Grass 7168204 1920

Hovedpine og zoneterapi

Ondt i hovedet? Hovedpine er noget, de fleste af os kender til, og det kan være både forstyrrende og frustrerende. Zoneterapi kan være en naturlig

Læs mere