Om Zonesund
Mange kommer til zoneterapi, når kroppen føles i ubalance – måske på grund af smerter, uro, stress, hormonelle forandringer eller trætte fødder, der gør ondt i hverdagen. Her kan zoneterapi være en nænsom, men effektiv måde at støtte kroppen i at finde tilbage til sin naturlige rytme.
Mit arbejde tager udgangspunkt i at støtte kroppen i det, den allerede prøver at gøre: genoprette balance. Jeg er uddannet zoneterapeut og har efterfølgende videreuddannet mig til muskulær zoneterapeut. hvilket giver mig en dybere forståelse for muskulære problematikker. Ondt i fødderne? Jeg arbejder også med strukturel zoneterapi, som især er rettet mod spændinger og smerter i fødderne, hvilket giver rigtig god mening, når jeg som zoneterapeut ved, hvor vigtige vores fødder er for kroppens velbefindende.
Klinikken i Vejle
Klinikken er beliggende i Sct. Maria Huset i Vejle i et skønt lille lokale på 2. sal med udsigt over Vejles tage. Et roligt lokale med massere af lys og en hyggelig atmosfære. Du kan kan tage trappen eller elevatoren til 2. sal.
Er du i bil, er der flere parkeringsmuligheder. Du kan fx. parkere lige overfor Sct. Maria Huset på parkeringspladsen “Maria Plads”.
Jeg er medlem af brancheforening ZCT og RAB-registreret zoneterapeut (Registreret Alternativ Behandler). RAB er din sikkerhed for, at jeg opfylder bestemte faglige- og uddannelsesmæssige krav.
Hvad kan zoneterapi hjælpe med?
Zoneterapi kan bruges både forebyggende og som behandling af forskellige ubalancer i kroppen.
Typiske problematikker, der søges hjælp til, er:
Smerter og spændinger i muskler og led
Fordøjelsesproblemer
Søvnproblemer
Stress, uro og mangel på energi
Hormonelle ubalancer – f.eks. i overgangsalderen
Svækket immunforsvar
Hovedpine
Allergi og høfeber
Hudproblemer og eksem
Fodskavanker
Zoneterapi er også velegnet til børn – særligt ved maveproblemer, søvnudfordringer og gentagne øreproblemer.
Sådan foregår behandlingen
Zoneterapi udføres gennem tryk under og ovenpå fødderne samt omkring anklerne.
Behandlingen kan suppleres med tryk andre steder på kroppen, f.eks. underben og hænder (akupressur).
Efter behov – og altid efter aftale – kan behandlingen også kombineres med: Øreakupunktur, cupping eller massage
Journal og tavshedspligt
Ved din første behandling opretter jeg en journal på baggrund af en samtale.
Her noterer jeg de oplysninger, der er relevante for din behandling, samt min behandlingsplan.
Jeg journalfører alle behandlinger i henhold til gældende regler – og naturligvis med fuld tavshedspligt.
Mine kurser og uddannelser
Uddannelser
Fysiurgisk massør. Lasota Terapi Akademi. November 2025.
Zoneterapeut. Gl. Kongevej Zoneterapiskole. Juli 2008.
Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed. Suhrs Seminarium. Juli 2004.
Kurser
Strukturel zoneterapi v/ Geraldine Villeneuve. Touchpoint. Marts 2025
Kursus i overgangsalder v/ Mette Sahlholdt. Københavns Zoneterapiskole. Oktober 2024
Cuppingterapi v/ Lasota Online Akadami. September 2023.
Muskulær zoneterapi del 2 – Institut for muskulær zoneterapi v/ Christian Slot. Maj 2022.
Muskulær zoneterapi del 1 – Institut for muskulær zoneterapi v/ Christian Slot. December 2021.
Zoneterapi til barnløshed – fertilitet. Onlinekursus v/ Janni Almosetoft. Juni 2021.
NADA-akupunktør. NADA Danmark – underviser Lars Wiinblad. Juni 2009. Opdateret i Februar 2020.