
Zoneterapi på arbejdspladsen
Skal jeg hjælpe jer med at fremme trivsel og sundhed?
Zoneterapi fremmer kroppens naturlige balance. Behandlingen kan fx lindre smerter og spændinger som musearm, hovedpine eller skuldersmerter. Desuden kan zoneterapi styrke immunforsvaret, reducerer stress og giver en bedre søvn. Zoneterapi er ikke kun behandling, det er også en forebyggende indsats.
Zoneterapi er en lille stille stund, hvor der ikke er noget, der skal gøres overhovedet. Benene op, strømperne af! Herefter er det bare at slappe af i mens hele kroppe bliver behandlet – under foden. Behandlingen er behagelig, og der vil ikke gå længe før den afspændende effekt kan mærkes i kroppen.
ZONETERAPI
Zoneterapi er en behandling, der hovedsageligt foregår under fødderne, ovenpå fødderne og på anklerne. Jeg ser foden, som et spejl af kroppen, dvs. kroppen reflekteres i foden.
Det betyder meget for mig at være grundig og at give en god og individuel behandling.
Jeg bruger gerne tid på at opdatere min viden – jeg har bl.a. taget kurser inden for muskulær zoneterapi er derfor også muskulær zoneterapeut! Læs lidt mere om mig her
Behandlingen starter altid med en samtale om, hvad der ønskes behandlet og hvordan det foregår. Jeg tilpasser behandlingen individuelt og tager hensyn til hver enkelts behov. Jeg skriver journal og behandlingsplan, som opbevares fortroligt i henhold til gældende regler.
EN FIRMAAFTALE
En firmaaftale kan tilpasses efter jeres behov – vi kan starte med en kortere periode eller etablere en fast ordning. Hvis virksomheden betaler for behandlingerne, er zoneterapi som udgangspunkt skattefrit for medarbejderne, så længe det drejer sig om behandling eller forebyggelse af arbejdsbetingede skader.
Detaljerne omkring hvor, hvornår og hvor ofte behandlingen skal finde sted, aftaler vi sammen, så det passer bedst muligt ind i jeres hverdag og arbejdsrutiner.
Jeg ser frem til at høre fra interesserede virksomheder:)
RAB-registreret
Jeg er RAB-registreret behandler. RAB står for Registreret Alternativ Behandler. Sundhedsstyrelsen fører tilsyn med loven på området og udsteder RAB godkendelser til brancheforeninger indenfor alternativ behandling.
Min RAB-registrering er din sikkerhed for at jeg opfylder en række faglige- og uddannelsesmæssige krav.

Tilskud
Hvis medarbejderen er medlem af Sygeforsikringen “danmark” gives der ofte tilskud til behandlinger hos mig. Du kan læse mere her.
Desuden giver en langt række andre sundhedsordninger også tilskud.
Fx giver sundhedsordninger hos Danica og PenSam, også ofte tilskud.
